lørdag den 16. juli 2011

Myreslugeren lampeskærm

Når jeg blogger noget om Buddy plejer jeg gerne at få en del kommentarer – enten om hvor sød han er eller spørgsmål til hvorfor han er så tosset, men da jeg i sidste uge bloggede et billede af ham iført en lampeskærm og et meget trist look var der død stille på bloggen. Blev I bange for ham? Eller tog I det bare som en selvfølge at min hund render rundt og ligner en myresluger til daglig?

Måske var I ligeglade – men I bliver ikke sparet for historien af den grund – HA!

Vi har jo længe talt om at han skulle kastreres og vi har hele tiden været uenige – på skift. Da vi fik ham ville jeg have det gjort som det første, for jeg havde kun hørt dårligt om hanhunde, men Tommi blev sur og tog sig til hans eget klokkeværk hver gang jeg nævnte det, hmf!
Tiden gik og en dag kom Tommis far og en anden mand på besøg. Manden nåede knap at stige ud af bilen hvorefter der hang en Buddy i hans hånd. Og SÅ var rollerne pludselig omvendte! Tommi talte nu for at han skulle have løgene plukket (og tog sig stadig til hans egne kugler, wtf?), men jeg synes at det var for sent nu, da Buddy var 1½ år.

For to måneder siden var Tommis niece (er det så også min når jeg nu er tante?) på besøg og hun sad på gulvet og legede med hendes mor og mig jeg og Buddy lå pænt og blev nusset af mig. Pludselig rejser han sig og går hen og gør barnet på 1 år højt ind i hovedet, så hun vælter af skræk.

Så var Tommi og jeg pludselig enige og jeg ringede og bestilte en tid dagen efter.
Så nu har vi en tøsedreng som dyrlægen så smukt kaldte ham i går da han fik stingene ud. Håber at han ændre adfærd nu og forhåbentlig stopper alt det strejfen, for det gør mig sindssyg at rende rundt kl. 3 om natten nede ved naboen og kalde på ham uden at vække andre, eller at skulle tage snor på ham for lige at gå over i fryseren (vi taler 20 meter, God damn!)

3 kommentarer:

  1. Jeg håber at det hjælper på ham - vi fik vores hanhund kastreret da han var 2½ og det har simpelthen hjulpet SÅ godt.

    Problemet var at han var begyndt at være agressiv overfor andre hanhunde når han var løs (hanhunde i snor er jo altid lidt emsige, men det her var jo noget helt andet).

    Han er jo en stor hund, som også bliver brugt til jagt, så det gik ikke at vi ikke turde slippe ham løs, så det var kuglerne eller livet! Heldigvis var det nok med kuglerne, for nu foregår tingene stille og roligt.
    - Hans energiniveau er (desværre) ikke faldet, selvom alle snakkede så meget om det inden kastrationen...

    SvarSlet
  2. Vi fik vores hund kastreret da han var ca 1½ år gammel også.. Mest fordi det var helt synd for ham, at han blev total skør når nabolagets hunhunde var i løbetid..

    (han begyndte så først at stikke af, efter han blev kastreret hehe)

    vi slap heldigvis for lampeskærm.. han blev syet indefra og der var ingen sår.. SÅ lækkert, at vi ikke skulle døje med det..

    SvarSlet
  3. Årh det lyder godt at det har hjulpet. Vi kan allerede se at han er mere rolig og han har ikke bidt ud efter nogle siden de blev skåret af :)

    Til gengæld er kosten blevet et bøvl. Før i tiden havde han tørkost stående fremme 24/7 og spiste når ha havde lyst, men nu tømmer han skålen på 5 minutter, så han skal have foder fyldt op morgen og aften nu. Lidt træls, men han må ikke tage på siger dyrlægen :)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget