torsdag den 26. maj 2011

Gratin med blomkål, kartoffel og bacon - Familie Journalen


I lørdags spiste vi hos svigermor i Bramming. Imens grillen kørte på højtryk sad jeg og bladrede i hendes familiejournalen og faldt over hele tre opskrifter som jeg måtte have. Jeg to lige et snapshot af hver opskrift, men ikke noget tydeligt eller godt billede, da der stod at alle opskrifterne lå på nettet.
En af dem var på en gratin med bacon, kartofler og blomkål. Søndag aften da vi lavede madplan ville jeg have gratinen med og gik derfor igang med at lede efter den på deres hjemmeside. Jeg fandt hurtigt de to andre, men grantinen var væk - heller ikke google kunne hjælpe.
Så jeg måtte igang med at zoome på mobilen (som altså er tre år gammel, så ikke noget fancy smartphone der...) og jeg kunne tyde det meste af opskriften. Derfor ved jeg ikke om dette er den originale fra ugebladet, men det er ihvertfald sådan jeg lavede det og det var monster lækkert!!

Til et fad til 4 personer skal du bruge

1 kg. kartofler
1 mellem blomkålshoved
250 g. bacon i skiver - klip hver skive i 3 stykker
2 store løg - hakkede
1 madlavningsfløde - kvart liter
100 g. revet cheddarost
Salt og peber

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver - ikke papirtynde, men ca. 5 skiver ud af hver kartoffel alt efter størrelse selvfølgelig. Kog dem i vand med salt i ca. 10 minutter. Blomkålen deles i små buketter - mundrette størrelser - og tilsættes i gryden. Rod rundt så blomkål kommer nederst og kartofler øverst - husk låg! Kog til begge dele er møre - ca. 7 minutter. Imens tager du en pande og steger baconen og løgene.
Hæld vandet fra grøntsagerne og fordel halvdelen af dem i et smurt ovnfast fad. Ovenpå kommer du halvdelen af bacon/løg-blandningen. Gentag til det hele er brugt. Hæld en madlavningsfløde udover og drys med salt, peber og ost. Bages i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader.
Vi spiste det med kogte majskolber til - mums!
Kartoffelskiverne i gryden

Bacon og løg på panden

Grøntsagerne koges

Jeg brugte denne fløde som jeg fandt i Netto til 5 kr. for noget tid siden - og købte et mindre lager af ;)

 De lækre majskolber

Efter ovnen

Server!

Super lækker gratin som klart skal laves igen!

3 kommentarer:

  1. det ser virkelig godt ud!
    og tak for opskriften! :)

    www.falloutfashion.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Åh, hvor ser det godt ud :-)

    Har du set at der bliver holdt et nyt madbloggertræf i aug.?

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  3. Rikke: Fin blog, har ikke set den før, så lurer lige lidt hos dig :)

    Birthe: Nææ, men det har jeg nu. Årh mit hjerte pumper lidt omkring madbloggertræffet. Ligesom jeg forklarede sidste gang... Jeg giver svar inden for en uge :)

    Ja opskriften er rigtig lækker og det var en god måde at komme nogle grøntsager i Tommi på ;)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget