tirsdag den 15. marts 2011

Hvidløgsbrød med persille

Jeg har længe haft kig på en opskrift fra Arla på nogle Kærnemælksbrød med hvidløg og persille, og da Tommi havde fødselsdag fik jeg mulighed for at bage dem.
Den oprindelig opskrift, som findes her, blev dog lavet en smule om, da jeg ikke havde alle ingredienserne. Min version blev sådan:

Brød til ca. 15 stykker

50 g smør
4 dl mælk
50 g gær
2 tsk groft salt
1 spsk honning
2 fed presset hvidløg
3 dl frisk, hakket persille
550 g hvedemel

Smelt smørret og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser. Slå dejen godt sammen - den skal være blød og smidig. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted ca. 1 time og 15 min. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Del dejen i 15 stykker og form dem til små brød. Lad dem efterhæve på en plade med bagepapir i ca. 15 min. Bag brødene midt i ovnen ved 225 grader i ca. 10 minutter.


De blev rigtig lækre, men desværre blev skorpen lidt hård selvom den ikke blev penslet med noget. Men smagen og duften var helt perfekt! En opskrift som bliver gemt!

3 kommentarer:

  1. Uhmm, hvor ser de lækre ud - den er gemt :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Det ser super lækkert ud, elsker brød! :-D

    SvarSlet
  3. Duften var også helt ubeskrivelig lækker!
    Hvis en af jer finder en metode så skorpen ikke bliver så hård, så giv den endelig videre! ;)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget