lørdag den 26. marts 2011

Heste-skruk!

Dette indlæg er timet. For netop nu er jeg helt oppe ved Nykøbing Mors for at se på en hest.

Ja, indlægget her kræver nok en forklaring.

Jeg har altid været hestepige! Sådan en rigtig heste heste pige! Jeg havde verdens bedste pony, som ses herunder - Sheik hed han. Derudover havde vi også nogle andre hyggeheste.
Men så skete det at Maj-Britt kom på gymnasium og så forsvandt lysten og tiden til heste og jeg endte med at sælge min elskede pony. Det gjorde ondt! Men jeg vidste jo også at det var synd for ham at jeg ikke havde tid.
Dengang Tommi og jeg begyndte at kigge på hus havde jeg ét krav: Det skulle være på landet, så der var plads til heste, for inderste inde vidste jeg godt at jeg en dag ville genoptage ridningen. Nu er den dag så kommet. Vores vennepar som er flyttet ret tæt på os har lige bygget stald og hun har fået hendes 2 ponyer og hest hjem at stå. Nu har jeg været ude og ride på hendes søde pony et par gange og jeg kan bare mærke indeni at det føles rigtigt - kender I det?
Jeg kan ikke huske ret meget fra min tid som hestepige, så det kræver en del øvelse her i starten - men man skal jo starte et sted. Så jeg søgte en aften på heste og faldt over hesten! Jeg ringede og nu er vi altså deroppe og se om det er noget. Hvis det er, så skal vi havde arrangeret med venneparret at den skal stå hos dem indtil vi selv får lavet noget stald, hvis den ikke er noget for mig, så er det skæbnen :)
Kryds fingre for mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget