tirsdag den 1. marts 2011

It's complicated...

Altså ikke filmen, men arbejdet...

Jeg har tidligere skrevet lidt hist og her om hvordan det står til i min Netto og det er kun blevet værre her på det sidste.
Siden december er der sket følgende ændringer:

  • Butikschefen har været sygemeldt af 4 omgange nu - hver gang kommer hun 'stærkt tilbage' - knokler på i 2 dage og er så sygemeldt igen - denne gang blev hun indlagt med PTSD og vi er lovet at hun ikke kommer igen, da det ikke bliver bedre de næste par måneder...
  • Siden 1989 har der arbejdet en skizofren hos os som kommer 2 timer om middagen og presser pap, fjerner pap fra butikken, smider affald ud, osv. og om aftenen kommer han og fejer og presser pap igen. Vi er den eneste butik i landet der har en fleksjobber til at presse pap og andre butikker er ret misundelige på at han gør det for os. Han er idag omkring 50 år, men det er umuligt at se på ham og han havde faktisk fødselsdag i lørdags. Desværre blev han i sidste uge fyret fra butikken, da de mener han har stjålet varer. Dette er til dels sandt, men det er ødelagte varer som han tager op af skraldespanden og så tager med hjem til hunden (for gammelt pålæg, kød hvor der er gået hul på pakken, osv.). Det har han gjort de seneste 10 år uden nogle chefer har sagt noget til det - da det jo er affald! Men det vurderede distrikschefen i sidste uge var tyveri, så han er nu fyret, hvilket er et stort tab for os, da vi nu selv skal afsætte mindst en time dagligt til at gøre hans arbejdsopgaver!
  • Der er 2 medarbejdere som har sagt op og mange af mine kollegaer søger andre jobs!
  • Butikken er blevet lavet om
  • Vi taber omsætning
  • Der er konstant dårlig stemning og ingen gider arbejde.

Jeg har selv de sidste par måneder være en 'surstråler' og været fortaler for hvilken lortebutik det er blevet til - specielt fordi alle de ændringer er gået ud over mig personligt. Jeg var i sin tid blevet lovet at jeg måtte få 30 timer i ugen fra feb.-juni imens jeg skrev bachelor, så jeg kunne tjene en masse penge - men pga. nye chefer konstant har de nu valgt at ansætte nogle nye medarbejdere på fuldtid og jeg kan derfor kun få 10 timer i ugen, hvilket er mindre end hvad jeg havde da jeg gik i skole!

Men nu skal det være slut! Jeg har for pokker kun 4 måneder tilbage dernede og de skal sku ikke være negative - så fra og med idag vil jeg gøre mit til at stemningen ændres og jeg vil være positiv og gøre en indsats for at vende omsætningen - selvom det nu er svært at finde motivationen når nu vi ved at butikken skal lukke april næste år... Men nok om det!

God dag herfra!

2 kommentarer:

  1. Jeg kender det kun ALT for godt... Uha, jeg tror lige præcis jeg ved hvordan du har det indeni når man bliver muggen over sit job, jeg er nemlig lige nu sådan. Jeg ligger bare i den anden grøft med overarbejde i lange baner, uden overbetaling men med afspasering en dag... En eller anden dag! Jeg bliver, og satser på at det forhåbentlig snart ændre sig, meget snart...

    SvarSlet
  2. Jeg tænker bare tanken "jeg har kun 4 måneder tilbage" - selvom det godt nok er trist ikke at glæde sig til at komme på arbejde - når man samtidig søger vagter for at få penge nok! :)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget