Det handler nemlig om, hvilken betydning det rette service har for maden og ikke mindst for mad-billederne!
Da jeg var 16 fik jeg spisestel i julegave. Det var IN med firkantede tallerkener og derfor faldt mit valg på Aida Square Atelier i hvid. Min veninde fik det i sort og så kunne vi jo låne af hinanden, 10hi f9zz.. 

Jeg har skam været glad for det i nogle år, men efterhånden er jeg ved at brække mig over det kvadratiske (non-praktiske og so not god!) og jeg er led og ked af at jeg ALDRIG kan tage ordentlige billeder af f.eks. suppe! Det er simpelthen umuligt i en lille firkantet skål!
For se lige hvordan en fin tallerken kan gøre billedet 10 gange smukkere:
Hvilket stel har I andre og har I flere f.eks. ét til hverdag og ét til fest ligesom min gamle mormor har det?

7 kommentarer:
Tak for al rosen, bliver helt rørt:)
Stellet har jeg 8 dybe tallerkner af og tror det er 10 middagstallerkner.
Det var min oldemors fine stel, så det er umuligt at opdrive igen- jeg er virkeligt også glad for det og vi bruger det hver dag. Det er for smukt at gemme væk:)
Jeg elsker stel og glas, men grundet pladsmangel begrænser jeg mig virkeligt og har derfor kun det ene stel.
Næste stel jeg skal eje er noget grønt stentøj fra Ikea, det er virkeligt flot og sån lidt "fransk landkøkken".
Mussel er såååå flot, men jeg er simpelthen for nærrig!
Jeg har stadig det første, som jeg anskaffede mig da jeg flyttede hjemmefra - det er Aida Bistro Square, altså det, som er mere afrundet end det du har. Jeg synes stadig det er pænt, og bruger det til både hverdag og fest (omend jeg sidst brugte paptallerkener til fest, da jeg ikke havde nok tallerkener ;). Jeg kunne godt tænke mig noget rigtig flot, men har ikke fundet noget, jeg kan lide endnu.
PS: Prøv at tjekke de engelske/amerikanske madblogs for smukke billeder, fx. smitten kitchen virkeligt gode linkliste.
Vi har bare sådan noget kedeligt hvidt og rundt noget fra Aida - og så har jeg fire sorte tallerkner i stentøj fra et eller andet svensk mærke jeg ikke kan huske ;-)
Ville SÅ gerne have mega mussel stellet, men det er vidst ret urealistisk på SU, hehe..
*S* Vi har nøjagtigt samme stel som dig - og jeg er 99% af tiden meget glad for det. Jeg synes de firkantede tallerkener tit er et plus, og så kan jeg nu godt lide det hvide på billederne.
Men - jeg ville også gerne have nogle store runde tallerkener, sådan nogen som de feks. serverer pasta eller suppe i på restauranter - jeg kan godt følge dig mht. suppen, at den ser pænere ud i en rund tallerken.
Udover det hvide har vi det stentøjs-stel jeg har samlet på siden jeg var ikke særlig gammel - Diskos, som nu er udgået. Mange synes det er hæsligt grimt, da det er i brune/grønlige/brændte nuancer - jeg selv svinger lidt mellem at synes det er lige så hæsligt og at det egentlig er ok. Men fade og skåle bliver stadig brugt når vi har gæster, da jeg ikke har det i Aida stellet...
Vi har et helt hvidt, rundt stel til hverdag - mener det er Atelier - som nu har overlevet 11-12 år. Desuden har vi et kvadratisk stel fra Pillivuyt, som vi bruger til festlige lejligheder. Tallerkerne er ret store, så det er muligt at lave flotte anretninger, men det er et ret tungt og knapt så handy stel, så det bliver ikke brugt i hverdagen.
Tak for alle de dejlige svar der er kommet :) Jeg er blevet enig med mig selv (og tommi) om at hvis vi falder over et billigt Marie Sohl eller lignede stel, så købes det med hjem til finere brug. Og så beholder vi det tunge kvadratiske til hverdag.
Men rigtig dejligt at høre hvad I andre har :D
Send en kommentar