tirsdag den 21. december 2010

Dårligt dårligt mad!

Forbered jer på brok!

I lørdags holdte vi som skrevet julefrokost, og som jeg havde skrevet skulle vi for første gang prøve at få maden udefra istedet for selv at lave den. Valget var faldet på Receptionisten i Esbjerg, da det lød flot og hjemmesiden fik det til at lyde som et godt valg.

Drengene hentede maden og herfra gik det bare ned af bakken for Receptionisten.. Dette indlæg er ikke ment som et 'hade-indlæg', men blot et realistisk billede af hvad vi var ude for i lørdags.

#1: Vi havde bestilt 'friskbagt rugbrød og franskbrød' til 14 kr. pr. kuvert.
Brødet der kom var ikke i nærheden af friskbagt. Rugbrød var skiveskåret (positivt), men alle skiverne var helt tørre på den ene side :/ Franskbrødet skulle vi (heldigvis) selv skærer, så det var super!

#2: Vi havde bestilt 'Krydder sild med løg & kapers' igen til 14 kr. pr. kuvert.
Silden ankom i en glasskål o mit første spørgsmål var "hvor er de andre skåle?". For der var intet mindre end 206 gram sild i skålen inkl. sild og kapers - altså 16 små bidder - hvilket vi altså havde betalt 140 kroner for! I et normal glas sild til 20 kr. er der ca. 360 gram i (drænet vægt). Vennen som havde bestilt maden ringede derind og forhørt sig om de mon havde glemt noget - men nej nej, det var rigtig nok - 'det blev nemlig udmålt pr. gram pr. person'. Fint nok, men 20 gram sild pr. person til en JULEfrokost - arj vel?
Jeg havde heldigvis et kæmpe glas back up sild på køl, da jeg ikke kan lide kryddersild, så det endte med at slå til!

#3: Vi havde bestilt 'Lun leverpostej med bacon & champion' (stavefejlen er Receptionistens egen fra hjemmesiden...)
Da min ven ringede ang. sildene, spurgte han til hvor meget leverpostej der var beregnet pr. person, for den så heller ikke særlig stor ud. Manden i telefonen havde svaret 100 g. pr. person inkl. bacon og champignon - fint nok! Jeg pakker den ud og den er godt nok bette. Den bliver vejet og der er 612 gram inkl. bacon og "champignon" (gåsetegn da der kun var ca. 5 små skiver glaschampignon....)! Jeg ringede derind og blev lidt gal, da det her var latterligt! Damen i telefonen beklagede, men de havde ikke tid til at komme ud med noget mere, men vi kunne da få lidt rabat næste gang vi handlede der - AS IF! Heldigvis havde vi en leverpostej i vores køleskab, som blev varmet og alt blev selvfølgelig spist!

#4: Vi er kommet til det 'varme'. Nemlig følgende:
Hvide kartofler & brun sovs
Flæskesteg med hjemmelavet rødkål
Julemedister med sønderjysk hvidkål - og hvor skal jeg dog begynde?

Flæskestegen var okay, omend lidt tør - rødkålen var uspiselige, da den smagte af eddike!
Julemedisteren var små pølser på 5 cm. og to af dem var frosne indeni.
Hvidkålen var en tung gang grød - men det var vel forståeligt nok når den nu havde stået i noget tid, men pludselig spytter en af vores venner en ordentlig klump ud igen og skynder sig at drikke noget! Det er en stor klump muscatnød der ikke er rørt ud. Derefter var der ingen som spiste mere af kålen.

Imens vi spiser spørger ham som har bestilt det - "Hvaaa.. Hvor er kartoflerne og sovsen?".. Skulle der være det med? Ud på regning og tjekke - jo jo, vi har betalt for 10 portioner af det til 17 kroner pr. kuvert! Jeg ringer atter derind og får en ny dame i røret. Hun beklager, men de har ikke tid til at komme ud med det til os, men vi kan da selv komme ind og hente det om 45 minutter. HALLO! J-U-L-E-F-R-O-K-O-S-T!? Klokken er her omkring kl. 19.30 og alle er berusede!
Damen i røret siger at så er det vores egen skyld, for nu har hun tilbudt det! Det var fuldstændigt til grin og hun prøvede desuden at være ironisk, hvilket gjorde mig endnu mere
vred!

Alt i alt var det, det værste jeg nogensinde har oplevet og det var fuldstændig til grin at de var SÅ dumme! Vi endte med at få pengene tilbage for sild og kartofler+sovs, men det var jo lidt for sent. Jeg lovede dem at jeg nok skulle fortælle alle jeg kender at det var et dårligt sted - så det er hermed gået videre!

At alle (undtagen ham som ikke havde spist en tartelet) desuden fik lettere trafik i maven hen på aftenen er en HELT anden historie!

6 kommentarer:

  1. Puha, det er edermanme dårlig service!!
    Jeg var virkeligt blevet vred og havde taget en taxa derned bar for at skabe mig!!

    SvarSlet
  2. kom lige forbi din blog, - og æv hvor lyder det bare sygt. Har også prøvet dem før, og der var der heller ikke nok.
    Til gengæld har jeg også fået mad andre steder udefra uden problemer, såe mon ikke vi bare skal holde os fra Receptionisten?
    I øvrigt var jeg selv til en inviteret julefrokost sidste weekend, hvor vi fik fra SMAGERIET.... - og det var rigtig godt. Prøv det næste gang!
    Henrik

    SvarSlet
  3. Hold da op en oplevelse! Nogle af punkterne er jo direkte ulækre :S
    Kan godt forstå, hvis I lige finder et andet sted næste år ;)

    SvarSlet
  4. MissMuffin: Tro mig - det var i overvejelserne! Men tænkte at det nok var bedst over telefonen, da jeg havde indtaget et par flasker Verdi og nogle glas Baileys da vi kom til det sidste telefonopkald ;)

    Henrik: Godt jeg ikke er den eneste der har dårlige oplevelser med dem! Jeg har prøvet at se på SMAGERIETS hjemmeside, men det tætteste de ligger på mig er i Viby og der er immervæk stadig ca. 100 km. fra mig til Viby, hi hi, ellers mange tak for linket. Vi finder ihvertfald et andet sted til næste år - eller også må vi gå tilbage til at jeg laver det :)

    Frk. B: Oplevelsen med muscatnødden var ihvertfald klam! Resten var bare TRÆLS som vi siger herovre..

    SvarSlet
  5. Hvor er det trist at høre, men desværre er det ikke så sjældent det sker...
    Vi måtte også sidde og tælle til vores julefrokost...1-2-3...sild, æg, vindruer osv. Vores smagte okay, men heller ikke mere...
    Trist sådan noget, lige til at ødelægge en aften,ikk
    Glædelig jul til dig og dine :-)

    SvarSlet
  6. Irene: Årh, også træls for jer.. Derfor er det sku nemmere at lave det selv - så ved man hvor meget der er.. Jeg synes specielt at det er pinligt at servere noget og så lige tilføje "ja, der er altså kun XX til hver..."!
    Der skal altså være nok til en julefrokost!

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget