fredag den 12. november 2010

Bagels - Femina 44/2010

Jeg har set flere inde på debatten fremstille deres egne bagels og da der så var en opskrift på dem i det nye Femina (44/2010), skulle jeg da også prøve. Og det var faktisk ikke sååååå svært igen! Her kommer opskriften - jeg tilsatte lidt revet ost ovenpå nogle af dem og det smagte fantastisk!!

12 stk.
2 dl sødmælk
3 dl vand
50 g gær
2 tsk. salt
1 spsk. rørsukker
4 spsk. olie
2 æggeblommer (gem æggehviden til at pensle med)
175 g speltfuldkornsmel
ca. 700 g hvedemel
PYNT:
2 letpiskede æggehvider
sesamfrø
lidt revet ost
Bland mælk og vand sammen, og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker, olie, æggeblommer, fuldkornsmelet og halvdelen af hvedemelet. Rør godt. Ælt derefter gradvis resten af melet i dejen, til den slipper skålen. Ælt dejen godt igennem på et meldrysset bord. Vend dejen i en skål smurt med olie, og lad den hvile i ca. 1½-2 timer et lunt sted.
Ælt dejen godt, og del den i 12 stykker. Form dem til flade boller. Tryk tommelfingeren midt igennem dejen. Gør hullet større ved at svinge dejen rundt på pegefingeren, til hullet er omkring 3 cm i diameter. Lad dem efterhæve tildækket et lunt sted i ca. 30 minutter. Bring en stor gryde eller sautérpande med vand i kog.
Kom to bagels i ad gangen, og lad dem koge i ½ minut på hver side. Tag dem op med en hulske, og lad dem dryppe af, inden de lægges på en bageplade med bagepapir.
Pensl dem med æggehvide, og drys halvdelen med sesamfrø. Bag bagelsene i 8-12 minutter (mine bagte nu nærmere 15-20 min.) ved 190°, og afkøl dem på en bagerist.

Dejen lægges i en oliesmurt skål og stilles til hævning

... og den hævede ret godt!


De lægges på en bageplade, mine blev dog lidt for flade og store, men I kan se idéen


De koges i en stor gryde



Bon appetit - de blev serveret med basilikumcreme, salat, agurk, tomat, laks og avokado


Konklusion: Jeg kom til at trykke dem for flade inden 2. hævning og derfor blev de ikke så luftige og store som forventet, men de smagte rigtig godt og det er bestemt ikke sidste gang de bliver bagt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget