mandag den 25. oktober 2010

Som i et mareridt..

Der er en historie fra weekenden som jeg egentlig gerne vil fortælle, da den både er sjov og sørgelig. Men samtidig vil jeg ikke udsætte nogle eller få det til at lyde negativt - så undskyld hvis der ikke er detaljer nok :)

I foråret fik Tommi og jeg en invitation til min fasters 60-års fødselsdag her i oktober (jep, vi er i god tid i min familie). Jeg ser generelt ikke meget til min fars familie, så jeg havde planlagt at melde afbud.. Men men men, I kender det.. Tiden flyver og pludselig ringer min søster en dag i september og spørger om jeg fik meldt afbud, for det havde hun.. Gud nej! Og det var over fristen.. Nå, men så en dag på arbejde render jeg ind i min tante, som jeg lige hilser på en gang imellem.. Vi talte lidt løst og fast og hun fik mig overtalt til at tage med til fødselsdagen for hendes søn, min fætter, ville komme helt fra Sjælland... Fedt! Har ikke set ham siden min konfirmation..

Anyway, min far, som sejler skulle egentlig være kommet hjem i god tid, så han også kunne komme med, og så ville det jo ikke være så slemt, hvis han også var der.. Det kom han så ikke, men jeg er jo sej, så Tommi og jeg tog det flotte tøj på og kørte afsted til et forsamlingshus..

Ude i bilen fortæller jeg Tommi at jeg om natten havde drømt at vi kom ind og ingen vidste hvem jeg var og at der ikke var dækket til os. Men sikke en pjat drøm, for jeg havde jo ikke meldt afbud og vi var med i en fælles gave med min tante og nogle andre...

Vi finder hurtigt forsamlingshuset og der er sat flag ude ved vejen og ind til salen, så vi parkere og går ind til festen. Som sagt kender jeg ikke rigtig så mange på den side af familien og sidst jeg så nogle af dem var som sagt til min konfirmation. Så vi går ind og begynder at give hånd og sige dav indtil en dame kommer hen til os og spørger hvem vi skal til fest hos? "Jamen vi skal til min faster xxxx's 60 års fødselsdag" - "Okay, men det her er altså Peters fest, så jeg tror I er gået forkert!"... Great - fortvivlet går vi rundt om bygningen uden held, kører væk derfra og tilbage igen, går frem og tilbage, indtil vi ser nogle andre 'blive smidt ud af "peters" fest'. De var åbenbart også gået forkert, men med fælles hjælp fandt vi til sidst frem til den rigtige fest..

Jeg genkender nogle og begynder derfor stolt at gå rundt og sige hej og da jeg får øje på min faster giver jeg et knus og ønsker tillykke.. Hun ser helt forkert ud og hilser ikke rigtig igen. Til sidst får hun fremstammet "Jamen, vi troede ikke I kom, så der er ikke dækket op til jer".. Great.. Jeg har læst invitationen som SU ved afbud (derfor havde jeg jo ikke ringet..)!

Nå, men de havde dækket to ekstra kuverter op, så vi fik pladser uden navneskilte. Fedt...

Anyway i korte træk:
middelmådig mad
forfærdelige sange
for alkoholiseret selskab
tidligt hjem..

Den del af familien kommer jeg nok ikke til at se sååååå meget til fremover.. Halvdelen af gæsterne vidste ikke hvem jeg var og den anden halvdel troede at jeg var min søster.. Super!

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en rædselsfest!

    Godt, at du er nået dertil, hvor du kan fravælge den del af familien, som ikke giver dig noget positivt tilbage!

    KH Lisa

    SvarSlet
  2. Jep, det er bare ret træls (for at sige det på jysk!) når ens familie ikke er særlig stor i forvejen.. Godt min kæreste overvejer det med 3 søskende og forældrene er skilt, så den er kæmpe! :)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget