torsdag den 21. oktober 2010

Mandeforkølelse

Så har mandeforkølelsen ramt Rebelsig. Og sikke en omgang!
I sidste uge gennemgik min lokale radiostation en artikel fra Woman ang. mandeforkølelse - og til disse kvinder som endnu ikke har oplevet det vil jeg da viderebringe den i kort version her.

Vi starter med nogle facts:
En ikke-videnskabelige undersøgelse på nettet viste, at mænd er mere
tilbøjelig til at tro, at de har influenza, selvom de kun har en forkølelse. De
jamrer mere, de bruger mere medicin, de lader være med at gå på arbejde, og de
bruger længere tid i sengen (mænd bruger 3 dage pr. forkølelse, kvinder 1,5 dag)

Imorges da Tommi ringede til sin værkfører og meldte sig syg sagde han ganske rigtigt: "Ja, altså jeg ved ikke om det er influenza eller halsbetændelse..."

Selve mandeforkølelsen er delt op i fire stadier:

Stadie 1:

”Jeg tror, jeg er ved at blive forkølet”

Symptomer hos manden: Let snue, klager over generelle smerter over hele kroppen, mangel på energi, irritabilitet

Det er nu du skal...
forberede dig på det helvede, der venter. Mød manden med sympatitilkendegivelser a la: ”Så så” og ”Læg dig på sofaen - skal jeg lave noget suppe / the til dig?”

Lad for guds skyld være med...
at sukke opgivende og sarkastisk sige ting som ”det er vel en mandeforkølelse?”

Varighed: 1-3 dage

Denne fase har vi været i, i noget tid.. Herhjemme kalder jeg den for den forberedende fase...

Stadie 2:

”Det er ikke en forkølelse - det er influenza” (jep!)

Symptomer hos manden: Demonstrativ næsepudseri, dramatisk hosten og eksplosive nys, mens han holder sig for brystet. Højlydt jamren og klagen over smerter.

Det er nu du skal...
vise stor sympati og omsorg for ham. Lad ham ligge på sofaen og bring ham masser af junk food, slik, the og lommetørklæder. Giv ham fjernbetjeningen til fjernsynet og lad ham se masser af sport og tegnefilm. Han vil være for svag til at kalde på dig, så sørg for at se til ham hvert tredje minut.

Lad for guds skyld være med...
at sige, at du selv har det lidt skidt (også selvom du vitterligt har det). Han vil til enhver tid mene, at hans lidelser er meget mere alvorlige end dine. Lad også være med at nævne hans pligter i hjemmet; det forværrer mandeforkølelsen. Prøv på at holde ham fra internettet; hvis han først begynder at google sine symptomer, bliver hans sygdom meget værre!

Varighed: 3-5 dage

Og her er vi så nu. Han ligger i sengen og jeg har opvartet ham med varm hyldebærsaft, varme flutes med hans yndlingspålæg, clementiner pillet og revet i både, så de er lige til at spise, kold juice, vitaminpiller, den lette suduko fra gårdsdagens avis og nu er han puttet og ser tysk krigsfilm...

Stadie 3:

”Det er ikke helt væk, men jeg tror, jeg er på vej til at få det bedre”

Symptomer: Din elskede er fysisk udmattet af at have tilbragt dage på dødens rand, men han begynder at føle, at det gør mindre ondt. Han kan nu også gå små ture væk fra sofaen. Tegnet på, at sygdommen endelig er ved vejs ende, er når han hvert tiende minut spørger, hvad du laver.

Det er nu du skal...
holde ud - dine (og hans) lidelser er næsten overstået. Se med milde øjne på hans svækkede indsats i hjemmet, han er trods alt kun ved at komme ovenpå. Lad ham se film og spise slik på sofaen, indtil han er helt rask.

Lad for guds skyld være med at...
nævne mandeforkølelsen - det kan skabe tilbagefald til det dødens farlige anden stadie.

Hvis der er gået en uge, og der stadig ikke er nogen bedring i mandens tilstand, er det tid til at skyde med skarpt: Enten skal han til lægen - eller også skal I se Sex And The City (serien OG filmene) sammen. Så skal han nok komme på benene igen...!

Jeg glæder mig allerede til denne fase.. Heldigvis har Tommi for meget krudt i røven til at være syg i længere tid og jeg er hjemmefra opdraget med nogle regler når det kommer til sygdom: Hvis man er rask nok til at tage afsted om aftenen, så er man også rask nok til at arbejde/gå i skole! På den måde var jeg ALDRIG syg en fredag hvor der var halbal om aftenen. Og tilfældigvis skal vi spise i Kvie Sø imorgen aften med svigermekanikken, så mon ikke han er rask der?

Stadie 4:

Efterspillet

Symptomer: Ingen - han er rask, og du har udstået din tid i hans vold. Nu er det på tide, at han belønner dig for din omsorg og opmærksomhed. Du FORTJENER en gave, lidt luksus eller lidt forkælelse for at have udholdt hans jamren.

Det er nu du skal...
lade hentydninger falde i en lind strøm - og hvis de ikke bliver fanget (fy fy, mand!), så skal du bede direkte om det, du vil have.

Lad for guds skyld være med...
at lade ham slippe. Lad ham vide, du har haft det hårdt. Og at det er din tur nu.

Varighed: Resten af livet - eller i hvert fald indtil næste mandeforkølelse....

Alt dette er lånt fra WOMAN

3 kommentarer:

  1. Yes Ma'm!

    Jeg kender alle stadier hjemmefra!

    God weekend :)

    SvarSlet
  2. Idag er han taget på arbejde, dog med stadig kriller i halsen. Men han vidste godt at hvis han ville med i sommerhus i aften, så skulle han afsted og ganske rigtigt - han fik det bedre så snart han kom igang ;)

    I lige måde ;)

    SvarSlet
  3. Ha ha ha :) Hvem kan ikke nikke genkendende til det :) Fedt skrevet :)
    Knus :)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget