mandag den 20. september 2010

Kyllingefrikadeller og ovnbagte rødbeder med bouillion.

Aftenens tallerken med kyllingefrikadeller, bagte rødbeder, kartofler og pebersauce fra Knorr.


Skræl 4 rødbeder og halver dem på langs. Kom dem i et smurt fad med 2 dl. grøntsagsbouillion og pensl rødbederne med lidt olie/flydende margarine og dæk fadet med staniol. Rødbederne bages i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time. Opskriften er fra Arla og linket til den er her. Rødbederne blev RIGTIG lækre og skal klart laves igen! Selv Tommi kunne lide dem :)


Jeg havde jo noget kyllingefars i fryseren og noget af det blev i dag brugt til disse lækre kyllingefrikadeller. Opskriften er fra FamilieJournalen og den oprindelige findes her. Jeg lavede lidt om og gjorde sådan:
14 stk. alm. størrelse.
450 g. hakket kyllingekød
1 stort løg
2 fed hvidløg
2 æg
½ dl. havregryn
salt og peber
½ dl. mælk
Løg og hvidløg hakkes og det hele røres sammen til en glat fars som stilles på køl i ca. 20 minutter. Herefter formes de og steges på en pande ved middelhøj varme i margarine. Stegetid er ca. 15-20 minutter, alt efter størrelsen. Alternativt kan de steges i ovnen i 20 minutter ved 200 grader.
Tommi var noget skeptisk overfor kyllingefrikadellerne og han var på vej over i fryseren efter nogle almindelige af svinefars. Men ak nej. Han spiste dem gladeligt og dem der var til overs vil han endda have med på madpakke imorgen :)

I forrådskammeret fandt jeg denne pakke, som jeg engang har fået af min mor. Jovist den var lidt for gammel, men der plejer nu ikke at ske noget ved det ved sådanne ting.

Fin ser den ud, men FØJ FOR DEN LEDE!!! Vi tog lige præcis et bid hver og smed det så ud. Nu hygger vi med Quality Street...

2 kommentarer:

  1. Årh træls med kage. Især når du allerede havde pyntet med de fine stjerner :)

    Vi har også fået kyllingefrikadelle - eller kyllingeburger faktisk. Insp. af en gammel Lene Hanson opskrift, hvor man putter hvidløg, revne gulerødder og feta i farsen - det kan anbefales :)

    SvarSlet
  2. Uhm, det lyder nu lækkert, selvom jeg ikke kan lide feta.
    Jeg er ganske positiv overrasket over det kyllingekød der :) Godt jeg har noget mere i fryseren..

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget