mandag den 5. juli 2010

MC-tur til Vejle Ådal og Hejlsminde

Søndagen blev brugt på en dejlig lang tur på motorcykel sammen med ca. 15 andre fra omegnen. Jeg kører ikke selv, men nyder at sidde bagpå en gang imellem. Denne gang gik turen først til Vejlefjord, hvor vi nød en is med udsigt til Vejlefjordbroen..

Så smuttede vi til Vejle Ådal og ned til Tørskind grusgrav, hvor man finder en masse 'anderledes' skulpturer lavet af Robert Jacobsen og Jean Clareboudt.

Visitdenmark fortæller at:

"Landskabsskulpturens tema er solens gang over himlen i løbet af en dag. Lyset
går i dramatisk dialog med skulpturerne. Det bevirker, at landskabsskulpturen
opleves forskelligt på forskellige tidspunkter af dagen og på forskellige
årstider"
De er ihvertfald specielle...


Men sikke en skøn natur vi gik rundt i - det var virkelig smukt...



Efter at have fået dagens kultur smuttede vi til Hejlsminde og derefter til Jels hvor vi spiste tidlig aftensmad kl. 16...
Da vi var hjemme igen kl. ca. 17.30 gik vi på terrassen med Buddy og halv-sov i en lille time. Aftenen brugte vi på en campingsplads i Esbjerg, hvor vi besøgte (hold nu fast) Tommis mors nye mands forældre og alle deres børnebørn - super hyggeligt!
Jeg er lidt ked af at vi ikke har nogle billeder fra i lørdags. Der smuttede Tommi, Buddy og jeg afsted til Sandersvig camping - ned til Tommis mor + mand - for at bade og slappe af. Vandlandet var som et drivhus, så vi indtog stranden. Buddy har været til svømning flere gange så han sprang (efter lidt tøven) ud i vandet og badede sammen med Tommi og jeg :) Det var super hyggeligt og samtlige tilskuere var da også flade af grin da Buddy gik direkte op og rullede sig i sandet da han var kommet op af vandet - tosset hund..
Heldigvis var der et hundebad på campingpladsen, så vi fik skyllet alt sand og salt ud af hans pels :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget