mandag den 31. maj 2010

ALDRIG MERE JURA ;)

Eller ihvertfald ikke i skolen ;)
Karakteren skulle først være frigivet d. 9/6, men da jeg loggede på konferencen idag var de der allerede. Og jeg har fået 4! Jep jep, ikke bare et 2-tal, som jeg havde tigget og bedt hr. Gud om, men nix, et helt 4-tal! Årh gud hvor er jeg dog lettet! Så mangler vi bare lige psykologieksamen på onsdag, så kan jeg afsløre for de gamle at jeg rent faktisk har haft eksamner i år.
Det kræver nok lige en forklaring.

Min mor er meget skolebevidst! Hun har altid sørget for at min søster og jeg passede vores skole før ALT andet! Det betalte sig skam også. Jeg har altid ligget et godt stykke over middel i folkeskolen! På gymnasium efter 9. klasse dalede det dog lidt, men jeg var stadig over middel. På min videregående uddannelse nu er jeg middel - på nogle dage over og andre dage under.
Anyway.. Min mor tog først en 'rigtig' uddannelse som 40-årig (som ernæringsassistent) og til den afsluttende svendeprøve fik hun 13 og blev hædret med en guldmedalje - det sætter ligesom en vis standard til os børn!

Min mor har det med at gøre mig nervøs før en eksamen. Hun gør det selvfølgelig for min egen skyld og jeg ved at hun mener det godt, men det ender altså med at hun gør mig så nervøs at jeg opgiver på forhånd. Derfor har jeg ved de sidste par eksamner holdt det hemmeligt for hende (og min far, for han sladre...) og så er eksamen gået fint. Det samme gælder disse to jeg har på dette semester. Nu er min jura bestået og jeg mangler 'kun' psykologi på onsdag. Såfremt jeg består den også så tager jeg hjem til hende (min far smutter ud og sejle nu her..) og fortæller hende det. Hvis den er dumpet og jeg skal tage den om igen om et halvt år, jamen så holder jeg forsat mund om den.
Jeg ved det virker forkert i nogles øre, men det er det eneste der virker for mig. Nu vil jeg læse psykologi, så jeg er HELT klar til onsdag! Krydser I fingre for mig? :)

1 kommentar:

  1. Dejligt med 4-tallet! :)

    Det giver god mening for mig, meen jeg kunne nok ikke holde mund om jeg skulle til eksamen..

    Jeg krydser!

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget