fredag den 30. april 2010

Tortillas med kødfyld og ost! (Familie Journal)

Dagens ret var en opskrift som Tommi valgte en dag han sad og savlede i et Familie Journalen blad. Den oprindelige opskrift kan findes her - jeg lavede nemlig lidt ændringer i den. Min version lyder således:

4 personer:

600 g. Hakket oksekød
150 g. Bacon i tern
2 Løg
2 fed Hvidløg
1 Squash i tern
1 tsk. Timian
2. tsk. Creme fraise
1 dåse Hakkede tomater med chili
½ dåse Tomatpure
1 dl. Mælk
Salt og Peber
8 tortillas
Revet ost

Bacon svitses i en gryde. Hakket oksekød tilsættes om brunes i baconfedtet. Hakket løg og hvidløg brunes med sammen med squashternene. Der hældes en dåse hakkede tomater over sammen med tomatpure, timian, creme fraise og lidt mælk. Smag til med salt og peber og kog igennem i ca. 10 minutter.
Et ildfast fad smøres - pandekagerne fyldes og lægges deri. Revet ost drysses over. Gratiner i ovnen ved 225 grader i ca. 10-15 minutter til osten er smeltet.
Mums! Server med en let salat.

Jeg fik desværre ikke taget billede af det, da der sad tre sultne fyre og ventede :) Men det smagte super godt, på trods af jeg ikke kan lide squash. Jeg var spændt på at se om tortilla'erne blev hårde. Jeg plejer selv at bage alm. pandekager, men dette fungerede fint! Jeg serverede det med en let salat af iceberg, agurk og ananas!

1 kommentar:

  1. Uhm, det lyder rigtig lækkert, Maj-Britt - den opskrift vil jeg prøve!
    Ha' en rigtig god lørdag :-)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget