søndag den 4. april 2010

Svigerfamilie-søndags-hygge.

Igen idag var jeg tidligt oppe. Eller, kl. 8 - hvilket er tidligt på en søndag for mig!

Buddy og jeg tog til agility fra 9-10 + hundetræning fra 10.30 til 11.30. Gud hvor jeg hader at have en hvid hund når det regner og er mudderet! Og hvorfor skal alle de andre hunde slås med ham - sådan at han ligger nederst? :)

Til hundetræningen gled jeg lige en tur også. Havde heldigvis regntøj på, så mærkede det ikke. Men da vi skulle hjem var det et bøvl. Først skulle der lægges håndklæder ud over hele bagsædet, så Buddy kunne ligge der. Men da mit regntøj også var helt sort af mudder, måtte jeg ud af det. Så kørte hjem iførst lange skiunderbukser og t-shirt! Hurra for en bil der bliver hurtig varm.

På vejen prøvede jeg forgæves at ringe til hr. kæreste, for at bede ham om at handle ind til eftermiddagskaffen. Så jeg måtte ind i SPAR iført mit før omtalte outfit! Tog dog min sjaskvåde regnjakke på også. Kæft nogle mennesker må have grint af mig. Dagen blev kun bedre da jeg kom ud til en bil med en sovende Buddy, som stank af våd hund!!!

Svigermekanikken kom til eftermiddagskaffe idag, så de kunne se alle vores projekter fra igår. Derfor bagte jeg boller og gulerodsmuffins + varm kakao med flødeskum, uhm...


Bollerne er efter AMO's opskrift med kardemomme i. Lidt på slump og super gode!

17 boller

50 g. gær
2½ dl. mælk
500 g. mel
75 g. margarine (ikke smeltet!)
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
1 æg
1 tsk. kardemomme

Gæren opløses i den lune mælk. De andre ingredienser tilsættes og røres sammen til en glat dej (ca. 5 minutter ved 0.8 på Kenwood'en). Dejen hæver i 30 minutter ovenpå en middelvarm radiator. Herefter formes det til 17 boller. De hæver imens ovnen tændes og bliver varm på 220 grader. Bollerne pensles med æg og bages i ca. 10 minutter.


Muffinsene er en snyde kagemix fra AMO. Sådan en 'Let gulerodskage 9%', blandet med vand - bagt i muffinsforme og pyntet med glasur og M&M's.

I aften står aftensmaden på hønsekødssuppe i Christiansfeldt hos svogeren, som ligger med tømmermænd!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget