mandag den 5. april 2010

Mandags-hjertestop

Ja, for det var simpelthen det jeg oplevede idag!

Mandag - sidste dag i 'ferien' og vi ville sove længe. Men ak nej... Kl. 8.20 vågnede vi, lukkede Buddy ud osv. Kender I følelsen af at man lige så godt kan stå op, når man er vågnet første gang?

Nå, men altså, dagen er gået med lidt havearbejde og påskehygge hos sviger-sted-bedsteforældrene (kærestens mors nye mands forældre).. Vi tog derop til eftermiddagskaffe og aftensmad. Den stod på Ristaffel bestående af:
  • Ris
  • Kylling i karry
  • Peanuts/solsikkekerner/græskarkerner
  • Ananas
  • Kokosmel
  • Rosiner
  • Agurkestykker
  • Løg/peberfrugt

Det var simpelthen så lækkert! :) Desserten stod på is med jordbærsauce, mums...

Nå, blog-titlen skal vel lige forklares:

I løbet af dagen har jeg lagt mærke til at der var en bil, som kørte forbi vores hus rigtig mange gange (8!). Hver gang den kom til vores grund sænkede den farten og billisten gloede helt vildt! Niende gang den kørte forbi, stod jeg på badeværelset og var ved at glatte hår, så da jeg så bilen begyndte jeg at skrige på kæresten! Virkelig SKRIGE! Jeg var SÅ bange. Han tog hunden med ud og bilen begyndte så at bakke tilbage og kørte ind i vores indkørsel.

Jeg stod klar med en paraply til at slå med, men så rullede billisten ruden ned og sagde 'Dav'. Lang historie kort: Det var den tidligere ejer af vores hus! Han er omkring 80 år gammel og har boet i vores hus i ca. 50 år af hans liv. Han er opdraget af den gamle skole og ville derfor ikke bare komme brasende ind, hvis nu vi ville synes at det var mærkeligt, derfor kørte han bare forbi for at kigge og for at få vores opmærksomhed. Vi bød ham indenfor og han var rundt og se hele matriklen. Han var vild med det vi havde lavet ved huset/værkstedet og det var tydeligt at han savnede grunden.

Han er som sagt ret gammel og han fortalte at han havde været ved lægen og helbredet var bestemt ikke blevet bedre - derfor har jeg en teori om at han lige ville tjekke op på hans livsværk inden det hele er slut! Jeg græder faktisk lidt indeni ved tanken....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget