mandag den 26. april 2010

Har DU taget stilling?




Jeg sad lige og læste denne artikel om Frank som venter på en nyre. Det påvirker mig ret meget at læse om hvad han skal igennem hver aften og længere nede i artiklen skriver de at kun 13% af danskerne er organdonorere. Det synes jeg rent faktisk er ret dårligt Danmark - kom igen! Hvad påvirker det dig når du er død om du mangler en nyre eller ej?

Arj, jeg forstår selvfølgelig godt at nogle tror på at vi lever videre i vores kroppe, når vi har forladt denne verden, men jeg tvivler altså på at 87% af Danmarks befolkning tror på det? Jeg har valgt at de må tage alt fra mig - så længe mine pårørende godkender det! Jeg er ærlig talt lidt ligeglad med mit indre udseende til den tid - og hvis det kan redde andre vil det passe mig fint! Men hvis nu mine børn/mand modsætter sig det, er det op til dem! Dog ved jeg at kæresten også giver fuld tilladelse :)

Derfor vil jeg da opfodre alle til at smutte ind på www.tagstilling.dk og få udfyldt en formular! Jeg har endvidere et donorkort i pungen, så hvis jeg skulle falde om på gaden og det haster med organerne, så kan de straks se det er iorden!

Dette skal ikke lyde som den salgstale, som det er endt med. Men jeg synes det er ret relevant at tage stilling. Så gå i det mindste ind og skriv at de ikke må tage noget - bare så det er på det rene den dag man skal herfra. Og husk at man til en hver tid kan ændre sit svar! :)

3 kommentarer:

  1. Det er bare et rigtigt vigtigt emne som alt for få har taget stilling til. Jeg er også organdonor og har givet tilladelse til de må tage alt pånær det fra øjnene. Men det er fordi jeg har et meget sært forhold til øjne, kan slet ikke have at nogle piller i øjnene. Mine pårørende må dog gerne ændre på min beslutning hvis deres intutition siger det er det de skal.

    SvarSlet
  2. Jeg er også organdoner og tilmeldt donerregistret...
    Kristian derimod tror påreikarnation og derfor mener han, at man har brug for hele sin krop til livet bagefter...
    Så det piner ham faktisk lidt, at jeg både er doner og ønsker at blive brændt til den tid..

    Bloddoner er jeg desværre ikke, for jeg er blevet kasseret pga. dårlige blodårer. Jeg er simpelthen for svær at tappe til de gider have døjen med mig:)

    SvarSlet
  3. Jeg har også taget stilling og er har givet fuld tilladelse til alt, men det er så kun halvanden år siden jeg blev tilmeldt.
    Tanken var ikke meget om jeg kunne hjælpe nogen men at hvis min datter en dag fik brug for den slags hjalp så var der brug for flere donor. Og man kan ikke ønske at der var flere som er det uden selv at være det.

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget